|
Referat fra bestyrelsesmødet i Aalborg Sejlklub den 7. november 2011.
Tilstede: Steen Frederiksen, Peter Kappel, Lars Poulsen, John Kristensen, John Simonsen, Mikkel Christiansen, Christian Gammelgaard Olsen, Henrik Nielsen,
Fraværende: Jess Christensen Thiel.
Udvalgene: En kort orientering fra de enkelte udvalg.
Aktivitetsudvalget: Økonomisk gik afriggerfesten som forventet. Der var en pæn tilslutning. Der indkaldes til aktivitetsudvalgsmøde senere i måneden.
Sejladsudvalget: Der indkaldes senere til et møde for planlægning af næste års sejladser.
Husudvalget: Der har været dobbeltbooking i lokalerne. Steen henstiller, at sejlklubbens egne arrangementer bookes i god tid. Henrik gør opmærksom på, man skal være bedre til, at rydde op efter sig, når der har været arrangementer. Der har været en tømrer ude at give tilbud på reparationer af bl.a. utætheder.
Juniorafdelingen: Kraftcenteret er i gang. Svømning blev aflyst p.g.a kun 8 tilmeldte. Der afholdes dog stadig svømme- og kæntringsprøve i foråret. Efter ulykken på Præstø Fjord er det svært at lave skolearrangementer, p.g.a skolernes frygt for, at eleverne skal drukne.
Der er 30 sejlere tilmeldt vintertræningen d. 11.-13. november.
Jolleafdelingen 405erne er solgt. Den 24. november holdes der møde med jollesejlerne om jollepladsernes fremtidige drift. Der skal evt. ske en yderligere indskrænkning i antallet af bådtyper. Det skal drøftes, om jollerne fremover skal udlejes eller fremover udlånes uden beregning, men mod et depositum for skader. Der kommer et budget for indkøb til skolebåden. Yachtskipper kører nu, og der kommer også et motorpasningskursus. Forventer at køre et duelighedskursus fra 24. januar.
Hans Hostrup er godkendt ved søfartsstyrelsen som censor i den praktiske duelighedsprøve
Økonomi: Nyt budget og regnskab. Ny fordeling af betaling for ydelser fra AS, vandplads, landplads o.s.v. alle skal sætte sig grundigt ind i LP´s forslag.
Lars Poulsen gav bestyrelsen en grundig gennemgang af en ny måde at styre klubbens økonomi på.
Den nye måde bygger på følgende:
1. Kassereren bliver økonomisk- politisk ansvarlig, og havnefogeden bliver forretningsfører. Det betyder, at det daglige arbejde som kasserer foretages af forretningsføreren. Den økonomisk- politisk ansvarlige bliver ”kiggebruger” på alle klubbens konti i pengeinstitut, og bliver sammen med de øvrige bestyrelsesmedlemmer ”kiggebruger” i klubbens økonomisystem.
2. Der rettes op i ubalancen i regnskaberne, hvor der gennem tiden er opkrævet for meget i havneafgift og for lidt til klubdriften.
3. Klubbens beholdning af værdipapirer sælges, da det er i strid med vedtægterne at have disse typer af værdipapirer. Likvide midler sættes ind på konti, der giver større afkast.
4. Der udarbejdes budgetter ikke blot for det kommende år, men 3 år frem.
5. Havneafgiften deles op i afgifter for vandplads, landplads, vinterplads i vandet, brug af masteskur og kranløft.
6. Der indkaldes til møde den 23. november kl. 18:00, hvor Lars Poulsen vil gennemgå planerne for alle interesserede.
7. Betaling af kontingent og havneafgift udskydes til efter generalforsamlingen, da bestyrelsen søger generalforsamlingens godkendelse af, at de nye regler gælder allerede fra det kommende år.
8. Gennem nogle år er der betalt for stort beløb i moms. Når dette beløb over de kommende år tilbageføres til klubben, vil mange medlemmer opleve, at deres samlede betalinger til klubben bliver mindre.
Bestyrelsen tilsluttede sig de nye principper.
Der er i øjeblikket 49.000 kr. i tilgodehavende ved medlemmerne.
Lars fremlagde forslag til vedtægtsændringer.
Henrik Nielsen udtrykte bekymring over, at alle klubbens penge var anbragt i et pengeinstitut. Lars Poulsen gjorde opmærksom på, at SparNord er Danmarks femte største pengeinstitut og må formodes ikke at få lov til at gå ned.
Sekretær Ny hjemmeside
Det er aftalt med Bo Christensen, at den nye side er oppe at køre 1. januar. Det bliver nu sådan, at alle grene og afdelinger af klubben skal på hjemmesiden. Billeder kan lægges på Picasa Web eller lignende med link fra hjemmesiden.
Formand
Tanken med de indkomne sponsormidler i forbindelse med skolebådens brand er, at de bruges til udstyr til skolebåden. Bestyrelsen tilslutter sig.
Sifa afholder fyraftensmøder på Nordkraft.
Klubkonferencen kan man stadig nå at melde sig til.
Generalforsamling 2012 bliver 1. marts.
Eventuelt.
Kassereren bad om ønsker til budgettet snarest.
Næste bestyrelses møde er flyttet til den 7.12.
Referat
Peter Kappel
|