Drejebog for jolleafdeling – årsplan.
Dette er et forsøg på at beskrive, hvem der er ansvarlig og udfører de arbejdsopgaver, som knytter sig til Aalborg Sejlklubs jolleafdeling.
I dag er der jollekapsejlads sammen med juniorafdelingen. Klubbens joller benyttes også af junior afdelingens medlemmer.
Visionerne er
-
at give unge som ældre mulighed for at opleve de muligheder og glæder, der er ved jollesejlads,
-
at have aktiviteter og et antal joller, som kan inspirere alle sejlere til at prøve at sejle jolle, og
-
at jollesejlerne er glade for at have Aalborg Sejlklub som base.
Midlet.
For at sikre en overkommelig drift af klubbens joller, skal antallet af jolletyper reduceres, så der på sigt er kun er en type tomandsjolle og to typer enmandsjolle. Antallet af joller skal afspejle behovet for afprøvning af joller.
Klubben vil undersøge, om det er muligt at skaffe fordelagtige lån, så sejlerne tilskyndes til at få egne joller.
Arbejdsområde.
Jolleafdelingen i Aalborg Sejlklub er en afdeling, der stiller landpladser, slæbested, værksted og grejhal til rådighed for jollesejlerne. Herudover er det ambitionen at have antal joller, som kan lejes af Aalborg Sejlklubs medlemmer.
Undervisning kan eventuelt foregå i samarbejde med juniorafdelingen.
Målsætning.
Jolleafdelingens mål er:
-
at fremme muligheden for jollesejlads - herunder kapsejlads,
-
at give sikre rammer for opbevaring af både og grej og
-
at tilvejebringe sociale/fælles aktiviteter, således at afdelingen fungerer som en helhed med plads til respekt for individuelle forskelle.
Organisation af Aalborg Sejlklubs jolleafdeling.
Arbejdet med joller/ynglinge fordeles mellem følgende:
Bestyrelsesrepræsentantens ansvar er:
-
Økonomi Sikrer, at der er penge til vedligeholdelse og forbedringer af de joller/både klubben ejer. Op til budgetlægningen indhentes informationer om ønsker.
-
Ekstern kontakt / Det aftales med juniorlederen hvordan og hvem, der informerer presse eller eksterne samarbejdsparter.
-
Arbejdsopgaverne
Sørger for at arbejdsopgaverne er godt fordelt.
Tager initiativ til, at årsplanen underkastes et årligt eftersyn og evt. justeres.
Jolleudvalget
skal iværksætte tiltag, så interesserede jollesejlere kan blive bedre sejlere, som kan kapsejle.
Udvalget er ansvarlig for,
-
at der arrangeres lokale kapsejladser,
-
at der er fælles arrangementer – sammenkomster / ture,
-
at holde orden i materialeskuret, og
-
at forestå - oprydning på jollepladsen.
Ved udlejede joller er udvalgets opgaver,
-
at sikkerheden til søs sættes højt,
-
at løbende kontrollere jollernes/bådenes sikkerhedsudstyr,
-
at sikre at fejl og skader på bådene udbedres, når de opdages, og
-
at bistå ved klargøring og optagning isætning af ynglinge.
Regnskabsmanden
forestår udsendelse af regninger for udlån af både eller joller. Medlemmer, der ønsker at låne joller eller ynglinge, skal henvende sig til bestyrelsesrepræsentanten.
Aktiviteter for joller
Januar / Februar
Bestyrelsen for AS udarbejder budget.
Jollemøde / Nytårskur.
Udsendelse af online tilmelding / info til nye elever (og resten af året)
Marts / April
Det bekendtgøres, at der er joller / ynglinge til leje.
April
Kontrakter indgås, og det aftales / beskrives, hvorledes både skal klargøres.
Maj / Juni / Juli / August / September
Sejlads (kapsejlads ikke i juli)
Oktober
Brugermøde evt. sammen med afriggesejlads. Bådene afrigges og tjekkes for reparationer, som skal udføres i vinterens løb
November
Budgetudarbejdelse, herunder drøftes, hvilke større anskaffelser / forbedringer, som skal sætte på budget.
Møder kurser, kapsejlads, tovværk
December
Årsberetning udarbejdes af bestyrelsesrepræsentanten.
|