LÅN AF JOLLER OG YNGLINGE
Aalborg sejlklub råder over et antal både, der kan lejes af klubbens medlemmer. Formålet hermed er, at medlemmerne kan få mulighed for at prøve joller mv., inden de evt. selv beslutter sig for at erhverve en.
Forudsætningen for at låne en af nedenstående både er, at der indgås en brugsaftale.
Brugsaftalen giver lejeren mulighed for at benytte jollen til træning og kapsejlads efter nærmere aftale med jollelederen. Hvis flere besætninger deles om en jolle, kan der udarbejdes en fordelingsplan. Det tilstræbes, at der ikke er mere end 2 besætninger pr. jolle.
Aalborg Sejlklub kan anvende en udlejet jolle til specialarrangementer, dog ikke hvis lejeren selv skal sejle stævne med jollen pågældende dato.
Aftaleperioden er normalt et år fra 1. april til 31. marts. Hvis samme lejer fortsætter lejemålet, skal der være holdt jolleeftersyn inden 31. marts.
Der kan aftales andre lejeperioder eks. ½ år. Lejegebyr beregnes da forholdsvist.
Ved aftalens indgåelse gennemgås jollen.
Alle skader, som kommer i løbet af aftaleperioden, skal repareres af lejeren. Ved større skader (skader man ikke selv kan klare) aftales det med jollelederen, hvordan og hvor reparation skal udføres.
Ved afslutningen af aftaleperioden gennemføres et jolleeftersyn, hvor jolle og grej gennemgås, og en ny tilstandsrapport udarbejdes af jollelederen. Inden jolleeftersynet skal alle skader være udbedret, og jolle, rig, ror og sværd skal være nypolerede. Manglende genstande skal erstattes af lejerne.
Det forudsættes, at lejerne selv foretager almindelig vedligeholdelse, bundmaling mv. samt bistår ved rigning (for ynglinge også søsætning).
Alle bådene er kaskoforsikret med selvrisiko. Ved en forsikringsskade dækker lejeren selvrisikoen.
Selvrisiko for 29er og Ynglinge er kr. 1000.
Selvrisiko for Laser og Europajolle kr. 500.
Den årlige leje fastsættes af AS og er for tiden:
29er: kr. 1.500,- Laser: kr. 1.000,- Europa: kr. 1.000,- Ynglinge: kr. 1.500,-
Hvis du er interesseret kan du henvende dig til jollerepræsentanten. |