Vedtægter 2011 PDF Udskriv Email
Skrevet af Jan Kondrup   
Søndag, 19. juni 2011 00:00

Vedtægter for Aalborg Sejlklub som vedtaget på den ordinære generalforsamling den 29. april og på den ekstraordinære generalforsamling den 14. juni 2011.

 

Klubbens navn og hjemsted

§ 1

Klubbens navn er Aalborg Sejlklub (A. S.). Hjemsted er Aalborg Kommune.

Klubbens stander er mørkeblå med gul eller forgyldt A.S. og derun­der tre gule eller forgyldte bølgelinier. Klubbens emblem består af en mørkeblå oval in­deholdende øverst en krone, derunder bogstaverne A.S. og nederst tre bølgelinier.

Klubbens formål

§ 2

Klubbens formål er at fremme sejlsporten og at styrke sam­menholdet mellem medlem­merne, hvilket søges opnået bl.a. ved:

  • at tilvejebringe gode ligge- og landplad­ser,
  • at udbrede kendska­bet til søsikkerhed blandt medlemmerne,
  • at uddanne ungdommen i sejlsport og søsikkerhed
  • at varetage medlemmernes interesser overfor offentlige myndighe­der og andre.

Medlemskab af organisationer og foreninger

§ 3

Klubben er medlem af

  • Dansk Sejlunion og dermed af Dansk Idrætsforbund og er undergivet disse organisatio­ners vedtægter og bestem­melser.
  • SIFA.
  • Driftselskabet ANF (Foreningen Aalborg / Nørre­sundby Fritidshavne).
  • Frihavnsordningen og
  • Danske Tursejlere

Optagelse af medlemmer

§ 4

Klubben består af:

  • Aktive medlemmer og deres ægtefælle/samle­ver, der er fartøjseje­re,
  • Aktive medlemmer i øvrigt, der ønsker at støtte klubben og være medbe­stemmende om klubbens for­hold.
  • Passive medlemmer, der ikke deltager aktivt, men gennem et mindre kontingent ønsker at støtte klubben.
  • Juniormedlemmer (medlemmer under 21 år). Optagelse af medlemmer under 18 år kræver samtykke fra forældre/værge.
  • Æres­medlemmer, der udnævnes af bestyrelsen. Udnævnelse af æresmedlemmer kan ikke gøres til genstand for diskus­sion på generalforsamlingen. Æresmedlemmer er kontin­gentfri og har samme rettig­heder som aktive medlem­mer.

For at kunne optages som medlem skal ansøgeren underskrive et ansøgnings­skema samt betale et ind­skud, hvis størrelse fastsæt­tes af generalforsamlingen. Ethvert medlem tildeles et fortløbende medlemsnum­mer, således at et medlem, der er indmeldt senere end et andet medlem, altid har høje­re medlemsnummer. I tilfæl­de af et medlems død kan eventuel ægtefælle/samlever bibeholde medlemsnummer og samme rettigheder, som afdøde havde opnået i hen­hold til vedtægterne.

Kontingent

§ 5

Klubbens kontingent fastsæt­tes for et år ad gangen på ge­neralforsamlingen. Kontin­gentet opkræves helårligt for­ud. Hvis et medlem undlader at betale kontingent inden fastsat frist, skal vedkommende have til­sendt en rykkerskrivelse. Er der herefter ikke betalt kontingent efter senest 14 dage, betragtes medlemmet som udmeldt. Hvis liggepladsleje tilsvarende ikke betales senest 14 dage efter en tilsendt rykkerskrivelse mistes retten til ligge­pladsen. Bestyrelsen fastsæt­ter strafgebyr. Ethvert med­lem har pligt til at meddele adresseændring og eventuel e-mail til klubben.

Udmeldelse / eksklusion

§ 6

Til gyldig udmeldelse kræves, at den sker skriftligt til kasse­reren inden 1. januar, og at det pågældende medlem har betalt sit kontingent til klub­ben frem til denne dag, hvor­fra udmeldelsen har virkning.

En enig bestyrelse kan træffe beslut­ning om eksklusion af et medlem af klubben, hvis den finder det absolut begrundet. Når en sådan beslutning er truffet af bestyrelsen, under­rettes den pågældende ved anbefalet brev og opfordres samtidigt til at udmelde sig af klubben. Sker denne udmel­delse ikke inden 10 dage, be­kendtgøres eksklusionen ved opslag i klubhuset. Eksklusio­nen træder i kraft fra den dag, opslaget er sket. Det eksklu­derede medlem har ret til at indanke afgørelsen på først­kommende ordinære general­forsamling, men har i øvrigt ikke adgang til klubben i perio­den indtil denne gene­ralforsamling. Såfremt besty­relsens beslutning om eksklu­sion ikke godkendes med mindst 2/3 af de afgivne stemmer på generalforsam­lingen, er eksklusionen af det pågældende medlem op­hævet.

Ordinær gene­ralforsamling

§ 7

Generalforsamlingen er den højeste myndighed i alle fore­ningens anliggender. Den or­dinære generalforsamling, der afholdes hvert år i marts måned, indkaldes med mindst 6 ugers varsel digitalt og ved opslag i klubhuset. Senest 8 dage før generalforsamlingen tilsendes medlemmerne klubbens årsskrift, der indeholder dagsorden, skriftlige beretninger, indkomne forslag. Klubbens regnskab og budget og ANF´s regnskab og budget offentliggøres på hjemmesiden og fremlægges i klubhuset senest 8 dage før generalforsamlingen. Forslag, der ønskes forelagt general­forsamlingen til vedtagelse, skal skriftligt være bestyrelsen i hæn­de senest 1. februar.

Stemmeret har aktive medlemmer og ægte­fælle/samlever med én stem­me tilsammen, denne stem­meret kan udøves af begge ægtefæller/samlevere. Ægte­fælle/samlever skal være re­gistreret i medlemskartoteket. Juniorer har stemmeret, un­der forudsætning af personlig myndighed. Stemmeret for­udsætter, at medlemmet ikke er i restance, og at medlem­skabet har bestået i mindst tre måneder forud for gene­ralforsamlingen. Stemmeret kan kun udøves ved person­ligt fremmøde. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Dagsorden

§ 8

Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal omfat­te følgende punkter:

1)     Valg af dirigent.

2)     Bestyrelsens beretning for det forløbne år.

3)     Fremlæggelse af regn­skab for det forløbne år til godkendelse samt budget for indeværende år.

4)     Fastsættelse af indskud og kontingent for det kom­mende år.

5)     Orientering om ANF herunder regnskab og budget.

6)     Valg af formand.

7)     Valg af bestyrelsesmed­lemmer.

8)     Valg af 3 suppleanter til bestyrelsen.

9)     Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant.

10)  Behandling af indkomne forslag.

11)  Eventuelt

Ekstraordinær generalforsam­ling

§ 9

Ekstraordinær generalfor­samling kan til enhver tid ind­kaldes af bestyrelsen eller når mindst 10 % af de stemmeberettigede med­lemmer skriftligt stiller krav herom til bestyrelsen. I sidst­nævnte tilfælde skal general­forsamlingen afholdes senest én måned efter, at begærin­gen er fremsat over for besty­relsen med oplysning om det emne, der ønskes behandlet.

Ekstraordinær generalforsamling indkaldes digitalt og ved opslag i klubhuset med mindst 14 dages varsel. Eventuel uddybning af dagsordenen kan ske på hjemmesiden.

Generalforsam­lingernes ledelse m. v.

§ 10

Generalforsamlingen vælger en dirigent, der ikke må være medlem af bestyrelsen, til at lede forhandlingerne. Gene­ralforsamlingens beslutninger træffes ved simpel stemmef­lerhed, jf. dog §§ 6, 23 og 24. Dirigenten bestemmer afstemningsmåden. Dog skal på begæring fra mindst ét stemmeberettiget medlem afstemning og valg foregå skriftligt, ligesom alle afstem­ninger om eksklusion skal fo­regå skriftligt. Der tages refe­rat af generalforsamlingen, som godkendes af dirigenten.

Bestyrelsen

§ 11

Bestyrelsen skal varetage medlemmernes interesser og repræsentere klubben i alle forhold. Dens beslutninger og handlinger forpligter klubben. Besty­relsen består af 9 med­lemmer, inkl. formanden, valgt for 2 år ad gangen på den ordinære generalforsam­ling. Skriftlig afstemning fin­der sted, når der er flere kandidater, end der skal vælges. Be­styrelsen vælges blandt klub­bens aktive medlemmer, og således at mindst 5 af besty­relsesmedlemmerne er fartøj­sejere med liggeplads på vand. Kun den ene part i et fælles medlemskab (ægte­fælle/samlever) kan vælges til bestyrelsen i samme perio­de. Bestyrelsen afgår skifte­vis med 4 og 5 medlemmer. Bestyrelsen er beslutnings­dygtig, når mindst 5 medlem­mer er til stede, Intet besty­relsesmedlem har stemmeret i sager, der direkte angår vedkommende selv.

Bestyrelsens konstituering og forretningsorden

§ 12

Bestyrelsen konstituerer sig på førstkommende besty­relsesmøde efter generalfor­samlingen med næstfor­mand, sekretær, kasserer og fartøjsinspektør. Øvrige be­styrelsesposter fordeles efter opgaver. Bestyrelsen ved­tager selv sin forretningsor­den og udarbejder detaljere­de funktionsbeskrivelser for de enkelte bestyrelsesmed­lemmer og de nedsatte udvalg. Bestyrelsen udfærdi­ger regler for udvalgene. Be­styrelsesmøder skal afholdes mindst én gang hver anden måned, eller såfremt mindst to bestyrelsesmedlemmer forlanger bestyrelsen ind­kaldt. Bestyrelsen udfærdiger havne- og vinterpladsregle­ment og flagreglement for de fartøjer, der har liggeplads i Aalborg Sejlklubs område.

Forretningsudvalg

§ 13

Klubbens daglige ledelse fo­restås af et forretningsudvalg, der består af formand, næstformand, se­kretær og kasserer. Forret­ningsudvalget kan indkalde andre af bestyrelsens med­lemmer til sine møder.

Formanden

§ 14

Formanden indkalder til alle bestyrelsesmøder og gene­ralforsamlinger. Han/hun re­præsenterer klubben udadtil og er i retsforhold berettiget til at optræde på klubbens vegne. Formanden uddelegerer og koordinerer bestyrelsens ar­bejde.

Næstformanden

§ 15

Næstformanden overtager formandens funktioner, når han/hun har forfald.

Sekretær

§ 16

Sekretæren tager referat af alle møder i bestyrelsen og forretningsudvalg og sørger for, at referaterne udsendes til alle bestyrelsesmedlem­mer senest 8 dage efter mødets afholdelse. Sekretæ­ren tager ligeledes referat på generalforsamlingen og sam­ler alle referater i klubbens arkiv.

Kassereren, regnskab og re­vision

§ 17

Kassereren fører medlemsli­sten og forestår indmeldelse af nye medlemmer. Han/hun fører klubbens regnskaber, opkræver indmeldelsesgeby­rer og medlemskontingenter samt leje for havnepladser og vinteropstillingspladser. Han/hun betaler anviste regninger og aflægger årsregnskab. Revisorerne reviderer regn­skabet og giver kassereren lejlighed til at ytre sig om re­visionsanmærkninger, inden disse med regnskabet fore­lægges generalforsamlingen til godkendelse. Årsregnska­bet skal være tilgængeligt for medlemmerne senest 8 dage inden generalforsamlingen. Kasse­reren udarbejder i samråd med den øvrige bestyrelse klubbens budget.

Fartøjsinspektør

§ 18

Fartøjsinspektøren udar­bejder plan over fartøjernes liggepladser og forelægger planen på et bestyrelses­møde til godkendelse. Planen skal være ophængt i klubhu­set senest 1. marts. Fartøjsin­spektøren udarbejder ligele­des en plan over fartøjernes opstilling på vinterpladsen og forelægger også denne plan til godkendelse på et besty­relsesmøde. Opstillingspla­nen skal være ophængt i klubhuset senest 1. oktober. Klubbens medlemmer skal følge fartøjsinspektørens an­visninger, der gives på bag­grund af klubbens reglemen­ter.

Klubbens midler

§ 19

I alle sager, der angår køb, salg eller pantsætning af fast ejendom, skal sagen fremlægges for og godkendes af generalforsamlingen.

Bestyrelse kan indgå aftaler om køb og salg af løsøre samt indgå aftaler om optagelse af lån på klubbens vegne. Der kan ikke på klubbens vegne indgås kautionsforpligtelser. Klubbens midler skal være anbragt på konto i pengein­stitut. Indskud, kontingent og bådpladsleje skal indgå via denne konti. Bestyrelsen kan anbringe dele af foreningens likviditet i kortfristede obligationer. Køb og salg af obligationer foretages af bestyrelsen i forening.

Lønnet med­hjælp

§ 20

Bestyrelsen kan ansætte løn­net medhjælp til at forestå sekretariatsfunktioner og til at forestå det daglige arbejde ved havnen og dennes facili­teter. Nærmere retningslinier for dette arbejde fastsættes af bestyrelsen.

Udvalg

§ 21

Ud over de af generalforsam­lingen nedsatte udvalg kan bestyrelsen nedsætte udvalg bestående af klubbens med­lemmer.

Personlig hæf­telse

§ 22

Klubben hæfter alene med den til enhver tid værende formue. Klubbens medlem­mer, herunder bestyrelsens medlemmer, hæfter ikke per­sonligt for klubbens forpligtel­ser.

Vedtægtsændringer

§ 23

Ændringer af vedtægterne kan ske på enhver general­forsamling, når mindst 1/3 af foreningens stemmeberetti­gede medlemmer er til stede, og når mindst 2/3 af de afgiv­ne stemmer er for forslaget. Opnås 2/3 flertal på en gene­ralforsamling, der ikke er be­slutningsdygtig, skal besty­relsen inden 14 dage med sædvanligt varsel indkalde til ny generalforsamling. Hvis også 2/3 af de på denne ge­neralforsamling afgivne stem­mer er for forslaget, er dette vedtaget, uanset hvilket antal stemmeberettigede medlem­mer, der er til stede.

Klubbens op­løsning

§ 24

Bestemmelse om klubbens opløsning kan kun tages på en i dette øjemed særlig ind­kaldt ekstraordinær general­forsamling. Til dennes beslut­ningsdygtighed kræves, at mindst halvdelen af forenin­gens stemmeberettigede medlemmer er til stede, og til forslagets vedtagelse kræ­ves, at mindst tre fjerdedele af de afgivne stemmer er for forslaget. Opnås sådan flertal på en generalforsamling, der ikke er beslutningsdygtig, ind­kaldes en ny generalforsam­ling, hvor beslutning træffes med ovennævnte stemmef­lerhed, uanset hvilket antal medlemmer, der er til stede. Aalborg Sejlklub kan ikke op­løses, så længe 10 medlem­mer stemmer mod dens op­løsning. Denne bestemmelse kan ikke forandres eller ude­lades. I tilfælde af klubbens opløsning skal formuen efter generalforsamlingens beslut­ning ved almindelig stemmef­lerhed anvendes til idrætsfor­mål inden for Aalborg Kom­mune.

Tildeling af lig­gepladser

§ 25

Liggepladser i Aalborg Sejl­klubs havneområde fordeles efter følgende retningslinjer:

  • Liggeplads tildeles for ét år.
  • Tildelt liggeplads overgår au­tomatisk til næste år.
  • Ændringsønsker skal meddeles til fartøjsinspektø­ren senest ved opkrævning af havnepladsleje. Ved senere ændring kan der opkræves gebyr, som fastsættes af be­styrelsen.
  • Ledige pladser til­deles efter medlemsnumme­ranciennitet, hvis der er flere ansøgere om samme ledige plads.
  • Af hensynet til optimal udnyttelse af van­darealerne med hensyn til dybde, bredde og længde kan fartøjsinspektøren anmode et medlem om at skifte vandplads.
  • I særlige tilfælde kan en samlet bestyrelse efter indhentning af synspunkter træffe beslutning om flytning.

Beregning af lig­gepladsleje

§ 26

Liggepladsleje, herunder blokleje til Aalborg/Nørresundby fritidshavne, betales pr. kvadratmeter vandområde, som liggepladsen omfatter.

  • Liggepladsen opmåles ved pælepladser efter tegning, som fartøjsinspektøren har udarbejdet, og som pælene er slået efter. Arealet fremkommer ved at multiplicere pladsens længde med bredden.
  • Ved flydebroer beregnes liggepladsens areal ved at multiplicere pladsens længde med den halve afstand fra midten af y-bommen til midten af den anden y-bom
  • Ved plads langs kaj beregnes arealet som længden af båden plus 1,5 m multipliceret med bådens bredde plus 0,65 m.

Taksten pr. kvadratmeter er ens for alle pladser og fastsættes af bestyrelsen.

Liggepladslejen skal gå til havnens drift.

Andre formål skal godkendes af generalforsamlingen.

Liggepladsens størrelse

§ 27

Når pælepladser fordeles, skal følgende regler overhol­des: Pladsens bredde skal overstige fartøjets stør­ste bredde med mindst 65 cm. Liggepladsens længde skal overstige fartøjets overaltlængde med mindst 150 cm. Bestyrelsen kan i visse tilfælde dispensere, dog må ingen båd inkl. udstyr være længere end liggeplad­sen.

Ved flydebroer må bådens længde og vægt ikke overskride leverandørens godkendelser.

Begrænsning af retten til ligge­plads

§ 28

Hvis en båd ejes i selskabs­form, skal tildeling af ligge­pladsen godkendes af besty­relsen. Såfremt der er mere end én ejer, skal alle ejere være medlemmer af Aalborg Sejlklub. Det skal klart frem­gå af ansøgningsskemaet om liggeplads, hvem der er me­dejer af fartøjet. Liggeplads­lejen og vinterpladslejen opkræves kun hos én af ejer­ne. Aalborg Sejlklubs besty­relse kan når som helst kræ­ve dokumentation for et far­tøjs ejerforhold, ligesom en­hver ændring af ejerforholde­ne omgående skal meddeles fartøjsinspektøren pr. brev. Er ejeren af et fartøj gift/samle­vende, betragtes de to ægte­fæller/samlevere som én ejer i relation til reglerne i denne paragraf. Liggeplads med erhvervsmæssigt øjemed skal godkendes af besty­relsen og gælder kun for ét år ad gangen. Fartøjsejeren må kun anvende liggepladsen til det fartøj, der er anmeldt på liggepladsansøgningen. Ved fartøjsskift skal fartøjsinspek­tøren underrettes. Såfremt et medlem, der er tildelt og har betalt liggeplads, ikke søsæt­ter sit fartøj og således ikke udnytter liggepladsen i en sæson, kan Aalborg Sejlklub udnytte pladsen.

Salg af fartøj

§ 29

Ved salg af fartøj kan man ef­ter anmodning til bestyrelsen opnå tilladelse til at lade det solgte fartøj ligge på den til­delte plads for resten af sæ­sonen, såfremt den nye ejer er medlem af Aalborg Sejl­klub. Et medlem, der således overdrager sin plads, kan først få tildelt ny plads fra ef­terfølgende sæson. Bådkøbe­ren, der får overdraget plads i forbindelse med bådkøbet, opnår ikke hermed nogen rettighed til plads for kom­mende sæsoner, men skal betragtes som et medlem, der ikke tidligere har haft til­delt plads.

Dispositionsret til liggepladsen

§ 30

Når et medlem ikke har sit fartøj liggende på sin ligge­plads, disponerer klubben over pladsen, ligesom gæste­pladslejen tilfalder klubben. Liggepladsen skal af hensyn til gæstende fartøjer være ty­deligt afmærket med et rødt optaget-skilt, såfremt man forventer at komme tilbage til pladsen inden 24 timer efter afsejlingen. Ved fravær ud­over 24 timer skal liggeplad­sen være afmærket med et grønt fri-skilt med oplysning om, hvornår liggepladsen igen skal anvendes. Det far­tøj, som er tildelt en ligge­plads, har altid ret til pladsen frem for et andet fartøj, og lig­gepladsen kan uanset op­lysninger på et fri-skilt forlan­ges rømmet.

Fartøjets navn og tilhørsforhold

§ 31

Ethvert fartøj, der anvises lig­geplads hos Aalborg Sejl­klub, skal altid, så længe det er i vandet og er rigget, føre Aalborg Sejlklubs stander i overensstemmelse med gæl­dende flagreglement. Fartøjet skal ligeledes være forsynet med tydeligt navn, der kan læses fra den bro, hvortil far­tøjet er fortøjet. Kun fartøjer med fast liggeplads må føre Aalborg Sejlklubs stander.

Forsikring

§ 32

Ethvert fartøj skal være an­svarsforsikret. Ejeren skal ved påkrav kunne dokumen­tere dette over for besty­relsen.

 


 
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner